Hvilket Pokémon kort skal du vælge?

Til den nye samler

Hvilket kort skal jeg vælge?

Det kan være lidt af en jungle at bevæge sig ud i, når man starter ud med en ny samling for første gang, eller bare gerne vil udvide den man har i forvejen.

For ikke nok med at der er blevet trykt flere tusinde forskellige Pokemon kort, fordelt ud på mange forskellige serier, hvoraf nogle af dem er blevet utrolig svære at få fat på, så kommer der hele tiden nye kort og serier til.

Derfor har vi valgt at lave en guide til dig, så du måske kan få en ny eller større forståelse for, hvad der venter af fantastiske kort og pakker der ude.

Enkelt kort

Her vil vi gennemgå de forskellige typer af kort man kan være heldig at finde i sine booster packs, og hvilke forskellige størrelser kort der findes.

Bemærk, at der er stor forskel på hvilke Pokémon kort du kan finde i de forskellige pakker og derfor er det ikke underordnet hvad du køber.

Du kan læse mere om dette i nedenstående afsnit omkring ”booster packs og blisters”.

Denne guide vil beskriver de forskellige typer af kort man kan finde, og ikke værdien af dem.

Ønsker du at læse mere om de forskellige korts værdi, kan du læse mere om det under ”hvordan undersøger jeg hvad mit barns kort er værd?”.

Common

Common er de Pokémon kort som er mest almindelige at finde i sine pakker.

Man kan genkende et common kort ved den sorte cirkel som er placeret nederst i enten højre, eller venstre side af Pokémon kortet.

Som udgangspunkt er et common kort, de kort som er mindst værd, da der altid vil være flest common kort i et sæt. Der er dog altid undtagelser.

Uncommon

Uncommon er ikke lige så almindelige Pokémon kort som common kort, men når det er sagt, så findes der stadig et stort antal printet uncommon kort og de er derfor næst mest almindelig kort at finde i et sæt.

Man kan genkende et uncommon kort ved den sorte firkant som er placeret nederst i enten højre, eller venstre side af Pokémon kortet.

Som udgangspunkt er et uncommon, ligesom med commom, de kort som er mindst værd, da der altid vil være en del uncommon kort i et sæt. Der er dog altid undtagelser.

Rare med og uden glimmer (holo & non holo)

Rare er et af de mere sjældne Pokémon kort som du kan finde i et sæt.

Man kan genkende et rare kort ved den sorte stjerne som er placeret nederst i enten højre, eller venstre side af Pokémon kortet.

Der vil dog altid være forskel på om kortet har et glimmer billede eller ej. Der er desuden en forskel på hvilket sæt du har trukket dit rare kort fra, men rare Pokémon kort er altid printet i et mere begrænset antal, og du finder som udgangspunkt kun 1 rare kort i en booster pack.

Rare kort med glimmer (holo) har som udgangspunkt en større værdi end et kort uden holo. Ønsker du at læse mere om dette, kan du se vores guide omkring ” Hvordan vurderer jeg mit hvad mit kort er værd”

Half art

Halft art er kort, hvor billedet går ud over den almindelige firkant, som normalt afgrænser billedet af den respektive Pokémon.

På et half art kort, vil billedet dog ikke fylde hele kortet, men være afbrudt af en kant eller farve, som ikke er en del af hele billedet. Som set på billedet, kan du se denne afgrænsning af billede og tekst/info.

Full art

Full art er kort, hvor billedet, ligesom med half art kort, går ud over den almindelige firkant, som normalt afgrænser billedet af den respektive Pokémon.

På et full art kort, vil billedet dog fylde hele kortet, og ikke blive afbrudt af en kant eller farve, som ikke er en del af hele billedet.

Her vil angreb, tekst, info og symboler være skrevet ovenpå billedet.

Jumbo

Jumbo er kort som er større end almindelige kort.

Disse kort findes oftest som en del af collection bokse eller lignende, men kan også findes som enkelt kort.

Secret rare

Secret rare er en af de mere sjældne kort du kan finde i et set.

Et secret rare kort kan genkendes ved, at første del af kortnummeret, som kan findes enten nederst i højre, eller venstre side af kortet, er højere end sidste del af kortnummeret.

I sættet (shining legends) hvor man kan finde dette ”Mewtwo GX 78/73 kort”, vil du i alt kunne finde 78 unikke Pokémon kort, inkl. secret rare kort. Da kortet består af 73 alm. kort, betyder det at af 5 kortene er secret rare (kort 74/78 –  kort 78/73)

Eksempel
Dette Mewtwo GX kort har nummer ”78/73”, hvilket gør kortet til et secret rare kort. 

Promo

Promo er specielle pokemon kort, som du ikke finder i normale booster pakker og kan derfor være utrolig svære at opspore.

Kortet kan genkendes ved den sorte stjerne med skriften ”promo”, som kan findes nederst i enten højre eller venstre side af kortet.

Promo kort er blevet givet ud ved specifikke events, som ved udgivelsen af en ny film. Der har også været promo kort som kun har været delt ud i specifikke lande eller butikker, men mest almindeligt bliver de fundet når man køber en blister pakke, tin, collection bokse eller lignende. De vil som oftest også være præsenteret som et løst kort i pakken, så man kan se det på forsiden.

Enkelt kort

I jagten på det perfekte kort, er der mange måder at finde frem til det du går og leder efter. Hvis det kun er et, eller et par specifikke kort du leder efter, plejer du at skulle bytte dig til dem, eller måske gå mange forskellige Pokémon pakker igennem, før du finder lige det du leder efter.

Vi har prøvet at gøre det nemmere for dig som leder efter det specifikke kort du mangler. Under vores enkeltkort, kan du enten søge efter serie, type, sjældenhed, stand og meget mere, som gerne skulle gøre det nemmere for dig at finde det rigtige.

Booster og blister pakker

Hvem kan ikke lide at åbne julegaver, og med en booster pakke, føles det som at åbne en julegave hver gang! 

I en booster pakke ved du ikke hvilke kort du får, kun fra hvilken serie du får kort fra. Der har du mulighed for at få nogle utrolige seje kort, som er unikke for den serie du vælger. En blister pakke kan indeholde alt fra 1-3 booster pakker, sammen med et promo kort.

Hvilke booster pakker vælger du?

Booster box

Nogle gange falder man over en yndlings serie, hvor det kan være svært ikke at åbne booster pakker hele tiden, andre gange samler man på noget unikt, som ser fantastisk ud til hylden. Hvad end årsagen er, så kan en booster box opfylde begge ønsker.

En booster box indeholder 36 booster pakker, og giver dig rig mulighed for at trække en masse seje kort til din samling, eller ser fantastisk ud på øverste hylde, spørgsmålet er bare, hvor mange du har plads til.

Tins

Nogle gange kan indpakningen være lidt så indbydende, som de booster pakker du kan finde i dem. Tins er et fedt alternativ til blister pakker, og minder på mange måder om det samme, bortset fra, en mere sikker og fed måde at opbevare dine kort på efterfølgende.

De tins som indeholder promo kort, vil være unikke ift. dem du finder i andre pakker. Desuden vil tins kunne indeholde ting som mapper, flere spilmønter, et større antal booster pakker, klistermærker mm.

Det er en fed måde at introducere en sjov og anderledes gave. 

Kæmpe boxe

Nogle af de mest eftertragtede pakker, er dem du finder som kæmpe boxe. De kommer i mange forskellige former, med mange forskellige booster pakker, mønter og promo kort, alt efter hvilken pakke du vælger.

Det er en af de mest populære pakker at gå efter blandt samlere, men også en af de sjovest at åbne, da de ofte har nogle fantastiske promo kort og en masse booster pakker.

I de helt store Pokémon pakker, vil der som ofte også være en figur med, der vil passer perfekt ind i en Pokémon udstilling eller display.

Hvilken er din yndlings?

ETB (Elite trainer box)

En ETB (Elite trainer box) er den helt store pakke, for dem som enten gerne vil have kortene, reglerne og skadesmarkørerne til at spille spillet, have fingrene i en masse booster pakker, eller en fed pakke til samlingen.

Dette er nok den mest populære boks at samle på blandt samlere og en af de sjovest pakker at åbne, da den indeholder så mange fantastiske ting. Den fungerer desuden også godt til at opbevare kort.

Temapakker

Er pakker, som indeholder specifikke kort, samt et eller flere fede promo kort. I forskel til en booster pakke, hvor du ikke ved hvad du kan være heldig at få, så vil du i en tema pakke altid kunne se hvad du får. De er specielt gode, hvis du gerne vil starte med at spille Pokémon TCG og mangler en række kort til at lave et spilbart deck.

Som ofte vil en temapakke indeholde 60 Pokémon kort, samt et eller flere promo kort. Nogle temapakker kommer også som en dobbeltpakke og vil derfor indeholde 2x 60 Pokémon kort, samt promo kort.

Er du klar til at udvide din samling og måske finde dit første Pokémon TCG sæt?

Pin collection

En pin collection boks, er noget som altid kan sætte gang i festen. De kommer i mange forskellige størrelser og former, men indeholder alle booster pakker, et til flere promo kort og en pin.

Ved hvert nyt sæt, bliver der altid introduceret en ny pin collection, og som ofte vil der i sættets levetid komme flere forskellige udgaver. Pin bokse er nok Pokémons mest divergerende pakker du kan købe, og udgør på den måde også et fantastiske samlerobjekt.