Da interessen for Pokémon kort konstant er svingende, betyder det også at markedet for køb/salg af specielt enkelt kort, men også ældre Pokémon pakker er dynamisk. Du kan passende se det som et aktiemarked, hvor priserne konstant er svingende. Du kan eksempelvis købe en helt almindelig booster pakke, hvor du er så heldig at finde et kort i, som måske er penge værd. Hvis man beholder kortet i flot stand, kan man være heldig at det med tiden bliver mere værd, da populariteten og efterspørgslen for lige det kort stiger. Ofte vil der være nogle typer Pokémon kort som er mere populære end andre, og kan derfor være mere attraktive at gemme på. Oftest vil det være de kort der er sværere at finde i en booster pakke, som regnbue kort, guld kort eller bestemte holo kort. Andre gange kan det være en bestemt Pokémon som eksempelvis Charizard.

Prisen på dine kort afhænger naturligvis af hvor unikt det er, og hvor få der eksistere, du kan tænke på udbud og efterspørgsel. Det betyder også, at jo ældre dit kort er, i jo bedre stand det er og jo færre kort der findes, desto større effekt har det på kortets værdi. Dermed sagt, er det ikke en ens betydning med, at flotte base set kort fra 1999 er mange penge værd. Faktisk er der flere af de gamle kort, som du enten kan have svært ved at sælge, eller måske kun kan få småpenge for, igen, udbud og efterspørgsel.

Da Pokémon kort som sagt hele tiden ændrer sig i popularitet, kan man ikke sætte en fast pris på det kort du har i din samling. Derfor er den nemmeste måde altid at tjekke Ebay for priser. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er den pris du kan få for det, men er som oftest den pris mange private sælgere går efter, da det giver et generelt billede af hvad det er værd.

For at finde den mest ”sigende” pris for lige det kort du ønsker at finde prisen på, skal du gøre som følgende.

Trin 1

Søg efter ”ebay.com” og indtast det fulde navn på det Pokémon kort du gerne vil finde, i dette tilfælde ”Charizard Vmax, samt nummeret på kortet, som kan findes nederst i enten højre eller venstre side af kortet, i dette tilfælde sv107/sv122. Når du har indtastet oplysningerne, trykker du på ”search”.

Trin 2

Når du har søgt, skal du scrolle ned på siden og sikre dig at ”item location” står på ”Europe” og ”show only” står på ”sold items”, samt ”completed items”. Det vil nemlig vise dig hvad kortet er blevet solgt til, og ikke hvad folk gerne vil sælge det til, da nogle prøver at få meget mere for det, end hvad det er værd.

Trin 3

Som det sidste skal du scrolle op til toppen, og sikre dig at, at der bliver sorteret efter ”Ended recently”, da det vil vise dig de solgte kort, fra nyest, til ældst.

Du kan passende tage gennemsnitsprisen af den seneste måneds solgte kort, og det vil give dig en cirka pris på, hvad dit kort er værd. Det er også vigtigt at tage udgangspunkt i de kort, som er i samme stand som det kort du gerne vil finde prisen på. Her vil det være nemmest at klikke ind på de mange billeder og sammenligne med dit eget kort, da du af gode grunde ikke vil kunne få det samme for et ødelagt kort, som du kan for et utrolig flot kort.